Efter plantningen i oktober 2008 af de fire frugtræer, vendte vi interessen mod syd. Også i hele denne side af haven var der plantet tujatræer. De blev med Anders' hjælp efterhånden allesammen gravet op - med rode.
Sommerens store projekt var udskiftningen af tujaerne i havens nordside med et plankeværk og en ændring af boulebanen foran til græsplæne. Det tog lang tid og krævede hjælp fra både vores murer og vores gode ven fra Basel, Anders, før rødderne var fjernet, hullerne maskingravet og stolper støbt i beton. Anbringelsen af plankerne tog derefter resten af sommeren, var først helt færdigt op til et vennebesøg i begyndelsen af september:
Den sidste dag i august, efter en regnfuld, dårligt tilstedeværende sommer, opdager jeg denne svamp midt i haven. Meget delikat, men er den spiselig? Jeg ringer til min god ven Poul der også er svampeekspert. Den er hverken giftig eller spiselig, svarede han, er "en træboende, randbætet poresvamp" der egner sig godt til juledekoration. Et par dage efter var en par nye:
Vores nye affaldscontainer (den kommunale renovation tager det ikke mere) slog slet ikke til da vores mange træer smed bladene. Så vi måtte også tage affaldsposer i brug; vores kompostkasse kan slet ikke klare de mange blade, og den skal ikke have de syge agern der aldrig ville formulde dèr. To gange måtte vi på lodsepladsen med fuld bladposer. Endnu, i midten af november, har egetræet dog blade at smide:
Samtidig har kameliaen ved gadelågen allerede sat sin første blomst; det skete sidste gang ikke førend i januar. Man forstår dem der synes verden er af lave, vejr- og klimamæssigt i det mindste.
I den varme april måned tog roserne fat:
I baghaven op ad muren til genboen
Jeg købte også en ny klatrerose
– uden at kende hverken dens navn eller dens farve. Det har dog allerede vist sig:
Men over alt klatrer de:
Jeg har også købt en hisbicus, men den er ikke værd at vise frem endnu. Den står foran vores nye, flot svungne terrasse uden for køkkendøren.
Vi havde besøg af Anders fra Basel og arbejdede sammen i haven, hvor kameliabusken ved indgangen stadig stod i fuldt flor:
Men nu blomstrede også azalea-buskene i sidegangen op til hovedøren på kraft:
For ikke at tale om potten med tulipaner foran terrasen:
eller påskeliljerne foran det endnu mislykkede rosenvandfald:
Et af de vigtige arbejder var at få erstattet den af stormen mange gange nedlagte rosenport ved indgangen til selve haven der ellers stod så flot sidste sommer:
Den er blevet erstattet af en større model bedre forankret.
Helt tilbage på balkonen i Paris havde vi en syren stående i potte. Den havde nærmest fået bansai-karakter af mangel på jord. Men nu er den blevet plantet ud efter at endnu et stykke af den grimme tuja-hæk i bedet over for hoveddøren er blevet fjernet og har givet plads:
Havens anden, gamle syren ud på gaden blev sidste år skåret ned til en enkelt stamme; vi vil se om den overlever.
hvis det da er en vinter. Den 21. januar sprang den japanske kvædebusk ud med blomster:
og den 19. februar havde kameliabusken ved havelågen sat sin anden og tredje blomst:
samtidig med at min stolhed, den lille mimose jeg købte og plantede lige efter at vi havde købt huset i april 06, stod i fuld blomst i baghaven over for køkkenet.