Mode

Det var som korrespondent i Paris (1991-2001) ikke min opgave at skrive om mode, undtagen den ene gang hvor den ret impulsive og koleriske, men da også dygtige, redaktør Erik Bistrup fandt på at nu skulle Lotte Freddy ikke længere sendes til modemessen i Paris, det skulle den lokale korrespondent tage sig af. Det blev heldigvis ved den ene gang, men jeg gjorde da mit bedste, og en dag vil jeg også lægge artiklen op – eller var der flere?

Mine to artikler om Yves Saint-Laurent hører også hjemme her, fra henholdsvis 1991 og 1993.