Det var på en udstilling i Kongens Have at jeg for ?? år siden så et lille billede af Signe Heinesen, holdt i lyst gult og grønt, og gav hende idéen om at udføre et glasmaleri i trappegangen på vores hus i det 4 meter høje og en halv meter brede interne vindue bag en række glasmursten. Sille havde aldrig før malet på glas, og der kom til at gå nogle år før vi i 2009 tog ideen op, og Sille begyndte med at vise mig et udkast [billede indsættes] under mit besøg i København i det tidlige forår 2009 hvor jeg i maj ville fylde 70. Vi gjorde en kontrakt, og i det omfang folk spurgte, ønskede jeg af mine gæster omkring fødselsdagen i maj bidrag til at opfylde denne kontrakt. Giverne fik siden deres egen plakette [link indsættes] ved siden af det færdige vindue.
En måned efter fødselsdagen kom Sille, som hun hedder i familien hvor hun er min guddatter, alene til Nantes for helt at kunne koncentrere sig om opgaven der med ubyttelige flybilletter skulle udføres på fire arbejdsdage.
Jeg havde fået vinduerne skruet ned og gjort rene, og de fik yderligere en behandling før Sille ud på terrassen foran køkkenet begyndte at lægge den hvide bagmaling hun havde fundet ud af ville få maleriet til bedst at harmonere med – eller skjule – de glasmursten hvis sammenføjninger ellers kunne træde for kraftigt igennem den transparente maling.
Så blev rammerne stillet op ind i huset mod vestsiden; det gav det optimale arbejdslys. Her slog Sille sit atelier op: Det begyndte med optegningen i rødt af bladrankernes konturer:
Og så kom farvelægningen, der undervejs sprang ud i nogle ikke forudsete blomster. Men bølgeslaget lå fast (og ses endnu ikke så godt af den første billedgengivelse): fra det lyse og transperante foroven mod det stadigt tættere farvelag nedover.
Næsten færdige blev vinduerne monteret, og et krævende detaljearbejde især med det nederste vindue begyndte:
Endelig, torsdag aften kunne skridtet tages tilbage og synet nydes i sin lidt trange, men så illuminerende helhed: