Huset

Endnu før vi var flyttet ind, holdt vi nytårsaften med vores nye venner i Nantes. Da vi nytårsdag havde fået ryddet op, så der sådan ud. Køkkenet er endnu ikke færdigt. Vi venter på granitten.

Siden januar 2007 har vi boet på avenue des Louveteaux i det nordlige Nantes, en udstykning fra 1968 ganske tæt ved handelshøjskolen Audencia Nantes hvor Stephen er professor. Huset er arkitektbygget i gasbeton, en langt bedre kvalitet end den man finder i dag. Men vi købte først og fremmest huset for dets have og for dets beliggenhed. Kvarteret er grønt, og man kan gå gennem grønne områder helt ned til floden l'Erdre hvor Flemming ror når han ikke har haft for travlt med ombygningen. For huset selv måtte vi have lavet om. Det var for trangt og for mørkt. Så vi inddrog garagen, rev tre vægge og alle indbyggede skabe ned, forstørrede badeværelset og lægger nye parketgulve overalt. Køkkenet flytter vi fra midt i huset til have-enden af den tidligere garage. Det var et byggeri der begyndte i midten af juli 2006, og ingen troede os når vi lovede det færdig inden årets udgang. Men den 20. december, kun en måned senere end planlagt med arkitekten, overtog vi byggeriet fra håndværkerne. Naturligvis manglede der stadig noget hist og her. Alligevel flytter vi ind. Bevarer dog det lejede hus måneden ud så også alle bøgerne kan komme med over.

Et af de ting der manglede, var at få åbnet og restaureret det chatol jeg arvede fra min mor, men som det lykkedes flyttefolkene at sætte i baglås. Det tog tid, men i maj 07 kom det tilbage fra håndværkeren, og nu står det på 1.sals-repos'en under Poul S. Christiansens tegning af Henrik Pontoppidan; en tegning der en dag skal smykke forsiden på den biografi jeg endeløst arbejder på.