Bibliografi

Tutu, Desmond: Skabt i Guds billede – tekster ved dagens begyndelse. Udvalgt, indledt og oversat af Flemming Behrendt, med forord af Uffe Ellemann-Jensen og Ole Bertelsen, 36 sider, Folkekirkens Nødhjælp 1984.

I marts 1983 var jeg i Sydafrika i 16 dage. Det var Allan Bosak der havde inviteret mig til, sammen med pastor Paul Honoré, at holde forelæsning på Cape Town University i række om Kaj Munk og den danske Folkekirke. Det var den sidste der var mit emne, men jeg tror ikke jeg har gemt manuskriptet. Jeg skal senere skrive noget mere om mine oplevelser. Det journalistiske udbytte af min rejse var enormt. Et af resultaterne var en håndfuld udsendelser i Danmarks Radio i den såkaldte "Ved dagens begyndelse", et mere eller mindre religiøs, men opmuntrende ord på fem eller var det ti minutter hver morgen mandag-fredag ved den samme holder. Jeg har prædiket engang i Københavns Domkirke (en adventseftermiddag i samme år; det skal jeg også komme tilbage til), men ellers bryder jeg mig bedst om i de sammenhænge af give ordet til andre. For nylig skulle jeg læse et stort Pontoppidan-speciale af en udmærket Århus-kandidat. Heri skelnede ham mellem at være religiøs af natur og religiøs af kultur, og jeg måtte indse at jeg så langt mest eller måske kun er det sidste. Trøster mig så kun med at det afgørende ikke er min tro på Gud, men Guds tro på mig smart formulering, ikke?). Jeg traf ikke Tutu i Sydafrika, men havde gjort det i Danmark og vist også interviewet ham til min avis. Udsendelsesmanuskriptet blev så lidt senere udgivet som selvstændig minibog. Desmond Tutu var det store hit i de år for Folkekirkens Nødhjælp.